irrelevanser

Nu falder Sneen i tætte Lag

Posted in Betraktninger by Jarle Petterson on 1. februar 2008

Snefall, Høvik

Nu falder Sneen i tætte Lag,
Og Drengen har ingen Hvile.
Det blev nok en Hoben Mile,
Hvad han kan løbe den hele Dag.

Her slæber han Gaarden af Sne-Blokke fuld,
Og former Soldater drøie;
Det volder ham Slid og Møie.
Han giver Soldaterne Øine af Kul.

Saa ruller han Sneen med al sin Kraft,
Mens Kæmperne staa der og kneise;
Han vil dem et Brystværn reise.
Til Landse han gi’r dem et Kosteskaft

Og nu er han færdig, og nu er han mat;
Hans Hænder er frosne og ømme.
For alle de stærke Drømme
Faar Drengen vist en urolig Nat.

Man hører ham juble, den lille Mand:
«Imorgen skal Slaget stande!»
Da løse sig Himlens Vande,
Og alle hans Kæmper blive til Vand.

Dikt: Johan Sebastian Welhaven
Foto: Utenfor mitt vindu i dette nu

Ornament i sort-hvitt

P.S. Der er ingen snemann-rullende drenge å se noen vegne. Til det er nok sneen for våt og værgudene for tiden for uadstadige. Men det sner i det minste – i et imponerende omfang. For en skarve stund, iallfall. Diktet er med andre ord en smule irrelevant — som bloggnavnet dog tilsier — men hadde en betegnende tittel, ledsagende bilde (som foranlediget diktet) tatt i betraktning.

Tagged with: , ,

7 comments

7 kommentar

Subscribe to comments with RSS.

  1. frr said, on 1. februar 2008 at 8:39 pm

    Irrelevant? Tja. Morsomt er det i alle fall å lese. Det merkes når en filolog deler av sin kunnskap. Jeg tror ikke jeg har lest dette før.

  2. Jarle Petterson said, on 2. februar 2008 at 10:30 am

    Tusen takk for hyggelig tilbakemelding, frr. Det er ikke så mange av dem her omkring, så holder jeg da også en fryktelig lav profil. Filolog er jeg nok heller ikke, men jeg nærer en voldsom kjærlighet for språket.

    Det svære snøfallet i går var helt enkelt imponerende. Ikke at det var så varig, men flakene var som digre, luftige dyner. Jeg tror jeg aldri før har sett på maken.

  3. Fred Rune Rahm said, on 2. februar 2008 at 1:21 pm

    Og snø er visstnok dette tunge, våte, det som vi må måke bort. Sne skal visstnok være det hvite pudderet som legger seg innover fjellviddene, som skaper silkeføre og løfter sjelen. I går var det SNØ.

  4. HvaHunSa said, on 2. februar 2008 at 2:59 pm

    Haha, jeg leste «Nu falder Sveen i Tætte lag».

    For det har jo forekommet en og annen gang, mener jeg 😉

  5. Jarle Petterson said, on 3. februar 2008 at 8:59 am

    Fred Rune: Det hadde jeg sant å si aldri tenkt på, men du er inne på noe. Sne bærer utvilsomt i seg lyriske kvaliteter snø synes blottet for. I ungdommen var jeg en svoren riksmålstilhenger (det de kaller riksmål i dag, kan ikke sammenlignes), som ikke skjelnet mellem(!) de to, ettersom den andre varianten tross alt ikke fantes i vokabularet. Men du vet hvordan det er; man blir mykere i kantene med årene. I dag sner det imidlertid. Ettertrykkelig.

    HvaHunSa: Haha… A sight for sore eyes, utvilsomt. Etter en fuktig kveld på byen, eller.no. Men i tette lag? Dette må du utdype. Spaltede personligheter i fritt fall, kanse?

  6. HvaHunSa said, on 5. februar 2008 at 4:23 pm

    Jarle: Hvis vi nå skulle se litt stort på det, så kan man jo hevde at jeg er en masse, bestående av tette lag med atomer, så når jeg da gjennomfører en durabelig halvsaltomortale på glattisen, som jeg jo gjorde i beste sendetid nede i sentrum for en tid tilbake, så faller jeg altså i tette lag. På en måte. Hvis vi ser stort på det 😀

  7. Et travelt døgn på landet « Il pleure said, on 21. oktober 2010 at 9:25 am

    […] fristet til å repetere en bloggpost skrevet på Høvik 1. februar […]


Kommentarer er stengt.