Nu falder Sneen i tætte Lag
Nu falder Sneen i tætte Lag,
Og Drengen har ingen Hvile.
Det blev nok en Hoben Mile,
Hvad han kan løbe den hele Dag.
Her slæber han Gaarden af Sne-Blokke fuld,
Og former Soldater drøie;
Det volder ham Slid og Møie.
Han giver Soldaterne Øine af Kul.
Saa ruller han Sneen med al sin Kraft,
Mens Kæmperne staa der og kneise;
Han vil dem et Brystværn reise.
Til Landse han gi’r dem et Kosteskaft
Og nu er han færdig, og nu er han mat;
Hans Hænder er frosne og ømme.
For alle de stærke Drømme
Faar Drengen vist en urolig Nat.
Man hører ham juble, den lille Mand:
«Imorgen skal Slaget stande!»
Da løse sig Himlens Vande,
Og alle hans Kæmper blive til Vand.
Dikt: Johan Sebastian Welhaven
Foto: Utenfor mitt vindu i dette nu
P.S. Der er ingen snemann-rullende drenge å se noen vegne. Til det er nok sneen for våt og værgudene for tiden for uadstadige. Men det sner i det minste – i et imponerende omfang. For en skarve stund, iallfall. Diktet er med andre ord en smule irrelevant — som bloggnavnet dog tilsier — men hadde en betegnende tittel, ledsagende bilde (som foranlediget diktet) tatt i betraktning.
Kommentarer er skrudd av for 123-meme